HSV har mange års erfaring inden for vævning af filterstof, og har blandt andet vævet stof til forskellige ventilationstekstiler og motorfiltre. Vævningen af denne type materiale kræver en særlig teknisk viden og indsigt. Eksempelvis væves filtrene som oftest med brandhæmmende garner, af hensyn til de individuelle installationers sikkerhedskrav.
HSV’s ekspertise inden for vævningen af filtertekstiler, har blandt andet bragt en aftale i stand med et dansk firma, der laver ventilationsposer. HSV producerer filterstoffet for firmaet, der samtidig henvender sig løbende med nye tanker og ideer til produkter, som de ønsker HSV’s hjælp til at videreudvikle på.